top of page
Fonden GMB

…en almennyttig og velgørende erhvervsfond

Stiftet i 1996

Om Fonden

Fonden GMB er en almennyttigt og velgørende erhversvfond. Fonden er stiftet i 1996 på initiativ af daværende forstander Frans Albertsen og bestyrelsesformand Ole Ravn Thomsen, der begge tidligere var tilknyttet den selvejende institution, Produktionsskolen Grennessminde Birkerød.

Fondens formål er at drive kombinerede undervisnings- aktivitets- og produktionsprogrammer, herunder anskaffelse og drift af nødvendige bygningsfaciliteter. Målgruppen for fondens aktiviteter er overvejende børn og unge, som har brug for en særlig indsats, der kan tilgodese deres behov i forbindelse med både en faglig og social udvikling. 

Fonden driver sin virksomhed gennem datterselskaber. Fonden ledes af bestyrelsen og administreres af advokatfirmaet Crone Burmeister og RI statsaut. revisorer A/S varetager regnskaber og årsrapporter. 

Aktiviteter

Fonden driver pt. følgende aktivitet: 

Grennessminde.webp

Specialskolen Grennessminde Birkerød

Specialundervisnings- og dagbehandlingstilbud for børn og unge med særlige vanskeligheder for ca. 40 – 45 elever. Forstander Thomas Bakke. Skolen har undervisningsoverenskomst med Rudersdal Kommune og er godkendt som specialundervisningstilbud efter folkeskolelovens § 20 stk. 5 og § 22 stk. 5 og 6.

Vi leder efter bygninger/lokaler
til et nyt skoleprojekt
- kostskolemiljø for op til 100 elever

Giv os et praj, hvis du ejer eller har kendskab til egnede lokaliteter i Nord - eller Vestsjælland!

Kontakt Fondsdirektør Jesper Wass Hansen

mail: jesperh@grennessminde.dk

mobil: 6172 8387

Bestyrelsen

person portræt Peter Ulholm
Peter Ulholm - bestyrelsesformand

Har en bred ledelseserfaring som direktør, chef og bestyrelsesformand. Han har et solidt kendskab til grundskole og uddannelse og en stor viden både praktisk og teoretisk om skoleudvikling. Peter har stærke kompetencer indenfor innovation, strategi og analyse og har International erfaring og udblik. Han har desuden en bred uddannelsesbaggrund med et internationalt lederuddannelsesforløb på Insead og Harvard, han er uddannet cand.pæd., bachelor i historie, 1. del sociologi og uddannet lærer.

Hanne Bindseil Møller - næstformand

Hanne har en bred ledererfaring gennem sit mangeårige arbejde som bl.a. skoleleder.  Hun har været leder både på specialskole og for folkeskoler i Rudersdal Kommune. Hun har en PD i ledelse og er certificeret inden for ICDP (international Child Development Program) på niveau 2: Relationsbaseret vejledning.  Hun har arbejdet med udvikling af læringsmiljøer, der understøtter undervisningsdifferentiering og eleverne som aktive i deres læring, styrket elevdemokrati og udvikling af det professionelle samarbejde med fokus på forbedring af egen og fælles praksis til gavn for eleverne. Hun har endvidere erfaring med supervision, strategisk ledelse og læringsledelse  

person portræt Hanne Bindseil Møller
person portræt Christian Aziz
Christian Høegh Aziz

Har de seneste fem år haft ansvar for al undervisning og træning af soldater som sprogofficer ved Forsvarets Sprogskole, Forsvarsakademiet med rang af kaptajn. Han har været udsendt til Irak i 2019 og US Centcom i starten af 2020. Inden han kom til Forsvarsakademiet, var han to-sprogskonsulent og teamkonsulent i Gladsaxe Kommunes PPR og før det skoleafdelingsleder ved Røde Kors Asylcentrene i Sjælsmark og Auderød. Christian har en lærerbaggrund og en 1-årig systemisk lederuddannelse fra Rambøll Management og er påbegyndt en PD i ledelse. Han har også en søfartsuddannelse, der har bragt ham jorden rundt samt en uddannelse som sprogofficer i arabisk. Desuden er Christian skønlitterær forfatter og foredragsholder tilknyttet Athenas.

Randi Juul-Olsen

Randi Juul-Olsen er adm. direktør og partner i Konsulenthuset Cubion og har i 20 år arbejdet med organisations- og ledelsesudvikling i både det offentlige og det private. Randi har stort kendskab til uddannelsesverdenen dels fra evalueringer af en lang række indsatser i grundskolen og ungdomsuddannelser og dels fra konsulentopgaver vedrørende inklusionsudvikling, skoleledelse og tværgående samarbejder på tværs af dagtilbud, skole og fritid. 
Randi har en baggrund som sociolog fra Københavns Universitet. Randi sidder i bestyrelsen for brancheforeningen Management Rådgiverne under DI. Brancheforeningen arbejder med at understøtte medlemmernes og branchens udvikling og har bl.a. fokus på værdiskabelsen i forbindelse med det offentliges brug af konsulenter samt på at øge andelen af kvinder på alle niveauer i konsulentbranchen.

person portræt Randi Juul-Olsen
 person portræt Emil Johansen
Emil Johansen

Er ansat som leder af Forretningsudvikling og Porteføljestyring i den finansielle sektor, hvor han tidligere har arbejdet med strategi, forandringsledelse, og kommercielle partnerskaber. 

Emil har en alsidig baggrund som leder i Forsvaret i både nationalt- såvel som internationalt regi og har været udsendt med NATO og FN. 

Udover en militæruddannelse som sprogofficer og kaptajn af reserven, er han cand.mag. fra Københavns Universitet i Mellemøststudier og har derudover en Minor i Business and Development Studies fra Copenhagen Business School. 

Emil har yderligere en baggrund som underviser og klasselærer på Sprogcenter Nordsjælland samt på Forsvarsakademiet, som ansvarlig for udvikling og undervisning af kadetter. Derudover har han i en årrække været ansvarlig for Forsvarets Sprogskoles vedligeholdelseskurser.

Direktion

Jesper Wass Hansen
Fondsdirektør

Har været medlem af bestyrelsen fra  2013 -2023 og formand fra 2020 - 2023. Jesper har en bred ledelseserfaring som skoleleder, skolechef og Adm. chef indenfor det kommunale skoleområde. Han har stået i spidsen for en række udviklings- og innovationsprojekter i den kommunale offentlige forvaltning, og har arbejdet både med projektledelse og udvikling af procesredskaber og metoder til styring af komplekse mål. Har erfaring med professionelle læringsfællesskaber, læringsledelse og deep learning bl.a. gennem studieophold i Ontario, Canada. Har en Master i offentlig administration (MPA) fra CBS samt en række lederuddannelser og diplomuddannelser i bl.a. kommunikation og innovationsledelse. Jesper har siden 2008 været censor på Diplomuddannelse i Ledelse og Den Offentlige Lederuddannelse. Redaktør og bidragsyder på forskellige faglitterære bøger om ledelse.

person portræt Jesper Wass Hansen

God fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Jf.  Årsregnskabsloven § 77 a gælder det, at fonden skal udfylde nedenstående skema med enten fonden følger eller forklar.

1. Åbenhed og kommunikation

1.1 Det anbefales, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, som imødekommer behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold.

Fonden følger

2. Bestyrelsens opgaver og ansvar

2.1 Overordnede opgaver og ansvar

2.1.1 Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på at sikre den erhvervsdrivende fonds virke i overensstemmelse med fondens formål og interesser mindst en gang årligt tager stilling til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i vedtægten. 

2.1.2 Det anbefales, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt.

Fonden følger

2.2 Formanden og næstformanden for bestyrelsen

2.2.1 Det anbefales, at bestyrelsesformanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmedlemmernes arbejde, enkeltvis og samlet.

2.2.2 Det anbefales, at hvis bestyrelsen undtagelsesvis anmoder bestyrelsesformanden om at udføre særlige opgaver for den erhvervsdrivende fond ud over formandserhvervet, bør der foreligge en bestyrelsesbeslutning herom, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden, næstformanden, den øvrige bestyrelse og en eventuel direktion.

Fonden følger

2.3 Bestyrelsens sammensætning og organisering

2.3.1 Det anbefales, at bestyrelsen løbende og mindst hvert andet år vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen. 

2.3.2 Det anbefales, at bestyrelsen med respekt af en eventuel udpegningsret i vedtægten godkender en struktureret, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen. 

2.3.3 Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer under hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer, samt at der ved sammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behov for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til blandt andet erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn. 

2.3.4 Det anbefales, at der årligt i ledelsesberetningen, og på den erhvervsdrivende fonds eventuelle hjemmeside, redegøres for sammensætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, samt at der gives følgende oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer:

  • den pågældendes navn og stilling,

  • den pågældendes alder og køn,

  • dato for indtræden i bestyrelsen, hvorvidt genvalg af medlemmet har fundet sted, og udløb af den aktuelle valgperiode, medlemmets eventuelle særlige kompetencer,

  • den pågældendes øvrige ledelseshverv, herunder poster i direktioner, bestyrelser og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i danske og udenlandske fonde, virksomheder, institutioner samt krævende organisationsopgaver,

  • hvorvidt den pågældende ejer aktier, optioner, warrants og lignende i fondens dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder,

  • hvilke medlemmer, der er udpeget af myndigheder/tilskudsyder m.v., og 

  • om medlemmet anses for uafhængigt.

2.3.5 Det anbefales, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i den erhvervsdrivende fond ikke samtidig er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondens dattervirksomhed(er), medmindre der er tale om et helejet egentligt holdingselskab.

Fonden følger

2.4 Uafhængighed

2.4.1 Det anbefales, at en passende del af bestyrelsens medlemmer er uafhængige.

Består bestyrelsen (eksklusiv medarbejdervalgte medlemmer) af

  • op til fire medlemmer, bør mindst ét medlem være uafhængigt,

  • mellem fem til otte medlemmer, bør mindst to medlemmer være uafhængige, eller

  • ni til elleve medlemmer, bør mindst tre medlemmer være uafhængige og så fremdeles. 

Et bestyrelsesmedlem anses i denne sammenhæng ikke for uafhængig, hvis det pågældende f.eks.: 

  • er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktionen eller ledende medarbejder i fonden eller en væsentlig dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden,

  • inden for de seneste fem år har modtaget større vederlag, herunder uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden i anden egenskab end som medlem af fondens bestyrelse eller direktion,

  • inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (f.eks. personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i virksomheder med tilsvarende forbindelse) med fonden/koncernen eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden,

  • er, eller inden for de seneste tre år har været, ansat eller partner hos ekstern revisor,

  • har været medlem af fondens bestyrelse eller direktion i mere end 12 år,

  • er i nær familie med eller på en anden måde står personer, som ikke betragtes som uafhængige, særligt nær,

  • er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde støtte til disses familie eller andre, som står disse særligt nær, eller

  • er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der modtaget eller gentagne gange inden for de seneste fem år har modtaget væsentlige donationer fra fonden.

Fonden følger

2.5 Udpegningsperiode

2.5.1 Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på to år, og maksimalt for en periode på fire år. 

Udpegningsperiode 5 år

2.5.2 Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsættes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside.

Fonden aldersdiskriminerer ikke

2.6 Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen

2.6.1 Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsen, formanden og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen.

2.6.2 Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions og/eller administrators arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier.

Fonden følger

3. Ledelsens vederlag

3.1.1 Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag, samt at medlemmer af en eventuel direktion aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med en bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resultater. Vederlaget bør afspejle det arbejde og ansvar, der følger af hvervet.

3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som bestyrelsesmedlemmer og en eventuel direktion modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte. 

Fonden følger

Strategisk retning for
Fonden GMB

Vision

At alle børn og unge i Danmark med kognitive funktionsnedsættelser har samme muligheder som andre og trives i deres liv.

Mission

At øge livsduelighed, livsglæde og deltagelse i hverdagslivets fællesskaber for børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser ved at styrke deres læringsmuligheder i et specialiseret og højt kvalificeret tilbud i øjenhøjde.

Værdier

Ligeværd
Troværdighed
Handlekraft

Vores mærkesager

Attraktive læringstilbud

Vi medvirker og giver adgang til attraktive læringstilbud- og miljøer baseret på viden, praksiserfaring og nytænkning

Aktiv fritid

Vi sikrer deltagelse i relevante og tilpassede fritidstilbud som foreningstilbud og fritidsjob

Overgang til voksenliv

Vi skaber fundamentet for at kunne træde trygt ind i voksenlivet med alt, hvad det indebærer

Fonden GMB indgår aktivt i lokalområder og samarbejder tæt med kommuner, foreningsliv, fonde, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre partnere, der deler fondens vision.

Kontakt os

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Fonden GMB er du velkommen til at kontakte

fondsdirektør Jesper Wass Hansen.

Kontoradresse: Lyngby Hovedgade 10 C, 2800 Kgs. Lyngby

Mødelokaler: KLUB, Linnésgade 25,  1361 København K

bottom of page